“En brise strøg gennem de nydeligt trimmede hække på Ligustervænget, som lå stille og velordnet under den kulsorte himmel; det sidste sted i verden, man ville forvente, at fantastiske ting skulle finde sted… I dette øjeblik samledes folk i hemmelighed over hele landet for med dæmpede stemmer at udbringe Harry Potters skål;”Lad os tømme vores glas til ære for Harry Potter – drengen, der ikke kunne slås ihjel!”

En magisk og eventyrlig fortælling om en dreng, der er noget ganske særligt. Historien udspiller sig dels i vores velkendte “notmale” verden, dels i et fængslende, parallelt univers befolket med troldmænd og hekse, sære gespenster, drager, uhyrer og et hav af fortryllende væsner – samt ikke mindst den frygtindgydende onde troldmand, Voldemort.”

Hver gang jeg åbner en Harry Potter-bog, er det ligesom at komme hjem. Bogen er lige magisk, fortryllende og fantastisk hver gang, og selvom jeg kan De Vises Sten næsten udenad, så bliver jeg aldrig træt af det. Hver gang jeg læser den er det både den velkendte fornemmelse af noget godt blandet med at genopleve bogen på ny – som om det var første gang jeg læste den. Jeg bliver aldrig træt af Harry, Ron og Hermione. Jeg bliver aldrig træt af det fantastiske univers, morgenmad i Storsalen eller besøg i Hagrids hytte. Jeg bliver aldrig træt af at høre om deres timer, om de uretfærdige ting Snape kan finde på eller om Quidditch og koste. Harry Potter og De Vises Sten er magisk – både første, anden og tiende gang jeg læser den.

https://unique-knowledge.dk/wp-content/uploads/fluentform/ff-f168afc8d01dc93ba146bf484c8f7683-ff-d0b043c4a6.jpg