1 – TIL 1 INTERVIEW

SÅDAN LAVER DU ET INTERVIEW

Et Interview er ikke et produkt i sig selv, da det ikke er problemløsende, med mindre du/gruppe bruger interviewet som en del af jeres pointe til at underbygge hvordan dit problem kan løses.

Interviewet bruges ofte til at få viden om eller underbygge pointer fra din teori. Det er derfor en god afsluttende del til at bruge i alle dele af design modellen, da det kan give feedback og svar. Dog vil vi mene at interview oftestet bruges i undersøgelses og skabelses delen, til at underbygge teori og viden med og til at få feedback på sit produkt igennem brugertest og efterfølgende interview.

STEP 1:

  • Specificer dit mål med interviewet. Hvorfor har du valgt interview? Hvem skal du interviewe, er det en bruger eller ekspert?

Step 2:

  • Hvad skal du spørge om? Interview er ofte svære at lave, ikke fordi det er svært at interviewe nogle, men man kan meget hurtigt få stillet de forkerte spørgsmål eller skrevet spørgsmålene så de leder den der interviewes til et bestemt svar. Det betyder at man ikke får et reelt billede til det problem man arbejder med.
  • Interview spørgsmål skal stille det rigtige spørgsmål, men neutralt således at det ikke kun kan have et rigtigt svar, men samtidig holder den interviewede på sporet af emnet.
  • Find ud af hvilke slags interview du vil lave. Er det med en ekspert, som du har brug for skal underbygge noget af din teori eller anden data, Eller er det en bruger som skal give dig svar på om dit produkt er designet korrekt osv. Alt dette er vigtigt at vide inden man stiller spørgsmål.
  • Prøv den gerne af på en vejleder inden du interviewer nogle. Arbejd gerne over flere omgange med disse spørgsmål så de bliver så præcise som mulige og så gode som de nu kan.

Step 3:

  • Hvilke slags interview skal du lave? Det er vigtigt at vide om du vil optage dit interview, med lyd eller video og om du skal transskribere det efterfølgende for at underbygge dine pointer i din opgave.
  • Det nemmeste er ofte at bruge sin egen tlf, som ofte har et godt kamera og en god mikrofon til samtale. Du kan også bruge et video kamera hvis du har adgang til sådan et eller et dslr kamera for mere professionelt look.
  • Husk at dit originale interview ikke må redigeres. Lav derfor en kopi som du kan redigere i hvis du vil vise dele af det til din fremlæggelse.